Jobs & Career

05/07/2017

Quality Manager der brænder for kommunikation og forankring

Quality Manager der brænder for kommunikation og forankring Er du klar til at udvikle AGRAMKOW’s Quality Mangement System og dermed skabe en bærende og global kvalitetskultur hos verdens førende leverandør af procesudstyr til produktion af køleskabe og air conditioners?

AGRAMKOW er inde i en positiv udvikling og derfor søger vi, til en nyoprettet stilling, en Quality Manager, der har lyst til at arbejde med konverteringen til de nye ISO standarder (ISO9001 og ISO14001) i et globalt perspektiv og sikre implementeringen i hele forretningen.

Du skal sikre, at arbejdet med kvalitet er en del af medarbejderens daglige arbejde som en motiverende faktor og ikke blot endnu et punkt til opfyldelse. Du skal ikke blot brænde for arbejdet med at sikre kvaliteten i vores produkter og forretningsprocesser, men også drive forandringsprocesserne hos medarbejderne. Derfor bliver du en naturlig del af virksomhedens dynamiske Operations Team med reference til COO’en.

Vi forventer, du kan arbejde struktureret og projektorienteret med udviklingen af en kvalitetskultur i AGRAMKOW for at optimere alle forretningsprocesser. Kontaktfladerne er mange både internt i AGRAMKOW samt eksternt, som ansvarlig for audits, og derfor er der en tæt dialog og samarbejde med de øvrige selskaber i AGRAMKOW koncernen. Din rolle er helt central i optimeringen af en fleksibel value chain og du får ansvaret for at linke AGRAMKOW’s KPI’er til vores daglige processer.

Den motiverende holdspiller med teknisk indsigt og gode kommunikationsevner 
Du brænder for kvalitet og forandringsledelse med medarbejderen i centrum. Din uddannelsesmæssige baggrund er teknisk, gerne med en efteruddannelse som internal auditor (ISO90001/ISO14001) og/eller indenfor Lean Six Sigma. Afgørende er, at du har erfaring med kvalitet og Lean fra en mellemstor industriel produktionsvirksomhed. Du har Leanværktøjerne siddende på rygraden, og du er erfaren bruger af officepakken samt SAP R3.

Som person sætter du både medarbejderne og kvaliteten i højsædet og formår at kommunikere vigtigheden af en kvalitetskultur der understøtter alle forretningens processer. Du er en stærk projektleder og har et personligt drive, som sætter dig i stand til at nå dine mål. Du er handlekraftig og selvkørende, og det falder dig naturligt at gå forrest samtidig med, at du er hands-on. Endelig er du en god kommunikator, stærk i forhandlingssituationer og kommunikerer i det hele taget naturligt på alle niveauer med en god situationsfornemmelse. Du behersker engelsk på højt niveau i både skrift og tale. Tysk er en fordel.

Du tilbydes
Du tilbydes et spændende job i en international virksomhed. AGRAMKOW oplever god vækst, og står derfor overfor både organisatoriske og forretningsmæssige forandringer. Du får dermed mulighed for at bringe dine evner indenfor kvalitet og Lean i spil, og din succes i jobbet sikres gennem et højt fagligt niveau, gå-på-mod og drive. Med de rette resultater i jobbet er der gode karrieremuligheder.

Ansøgning og cv
Har du spørgsmål til stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte COO Michael Jensen på tlf. +45 7412 3531. Send venligst din ansøgning og cv til jobs@agramkow.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.