Jobs & Career

09/03/2017

DK: Speditørelev - Med stort drive og sans for detaljer

DK: Speditørelev - Med stort drive og sans for detaljer	  Vil du have ansvar og udvikling i et miljø, hvor vi drømmer stort? Vil du bidrage til vores fremtid og videre vækst, så vil vi gerne investere i din udvikling og uddannelse.

Du kan være nøglen til vores fortsatte succes. Holder du af udfordringer, tekniske såvel som menneskelige, og er du fuld af gå-påmod og drive? Så har du nu muligheden for at tage din uddannelse i en global virksomhed med kunder i hele verden. Som speditørelev i AGRAMKOW udvikler du dig hele tiden både personligt og fagligt. Vi giver dig den bedste uddannelse og et stærkt netværk.

Du bliver en del af vores shipping afdeling under Operations. Omgivet af dygtige og engagerede kolleger, tilbyder vi en uddannelse i en mellemstor, global virksomhed, hvor dagene aldrig ligner hinanden, og hvor samarbejde og holdånd er i højsædet.

Selvstændigt ansvar i en global virksomhed
Du får grundig oplæring indenfor et meget bredt område af speditionsområdet og efterhånden vil du også få selvstændigt ansvar. Du får en stor berøringsflade, både i og udenfor organisationen, og vi forventer at du er udadvendt, arbejder selvstændigt og systematisk med tingene, samt er god til at samarbejde.

Dygtig teamplayer med forretningsforståelse
Du opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i spedition. Det kan være via et grundforløb fra en handelsskole (HG2, HGV, HGS), hvor du skal have gennemført grundfagene på så højt et niveau, at du opnår adgang til kontoruddannelsen med speciale i Spedition. Har du en studentereksamen, skal denne være suppleret med en EUD-student fagretning kontor. Du har gennemført din adgangsgivende uddannelse med et godt resultat – og gode karakterer i engelsk, tysk og virksomhedsøkonomi. Hvis du oveni har erhvervserfaring, hvor du har fået god forretningsforståelse og fornemmelse for at gøre en god handel, så kan du være den helt rigtige ansøger til vores elevplads.

AGRAMKOW Fluid Systems A/S udvikler og producerer high-end væskepåfyldnings-, test- og dataopsamlingsløsninger til appliance- og automobilproducenter i det meste af verden. AGRAMKOW er beliggende i Sønderborg og beskæftiger ca. 120 medarbejdere i Danmark og med kolleger i hele verden. AGRAMKOW er anerkendt for at levere kvalitetsprodukter, der er driftsikre og løsninger der er tilpasset kundens behov. Markederne serviceres dels gennem egne salgs- og serviceselskaber i Europa, Asien, Nordamerika og Latinamerika og dels via et net af lokale partnere i mere end 20 lande.

Ansøgning og CV
Send din ansøgning og dit cv allerede idag til Student@agramkow.com og skriv ”Speditørelev” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dan Raeder, Shipping Coordinator på tlf +45 7412 3657.